Den danske krones værdi i guld i 1873 og i dag. 99% værditab.

Fra 1873 til 1914 var Danmark i en Skandinavisk møntunion på guldstandard. 2480 kr. svarede til 1kg guld.

Dvs. at et gram guld var 2,48 kr. værd. I dag koster et gram guld 244,15kr. Og et kilo koster ikke 2480 kr., men nærmere en kvart mio.: ca. 244.150 kr. Det er over 98 gange så meget. En stigning på 9745%!

En anden måde at se det på er at i 1873 var 1 kr. 0,4g guld værd. I dag har 1 kr. en værdi der svarer til 0,004096g guld. Målt i guld har værdien af en dansk kr. tabt 99% af dens værdi!

I 1887 blev der fremstillet danske guldmønter pålydende 20 kr. Finheden er på 0,900 eller 90%. Dvs. 90% af møntens vægt er rent guld og resten er andet metal. Hvor meget guld er der så i sådan en mønt?

Guldmønt havfrue 20kr.

1 troy ounce er en typisk måleenhed for guld. 1 troy ounce = 31,1034768 gram. Vær opmærksom på at en “normal” ounce kun er 28,3495231g. Begge former for ounce bruger forkortelsen oz. Hvis du ser en guldpris med betegnelsen oz, så er der normalt tale om en troy ounce.

Guldstandardens 2480 kr. pr. kilo svarer til ca. 77,13kr. pr. troy ounce. Den 20kr., der er afbilledet ovenfor, er der 0,2592 troy ounce rent guld i. Hvis vi ganger det med 77,13kr. per ounce får vi 20 kr. Pengene passer altså.

Da guldmønten rent faktisk indeholder guld har mønten dog ikke tabt 99% i værdi. I dag er guldværdien alene af sådan en 20’er knap 2000kr. Men da det samtidig er en mønt med samlerværdi er den mere værd end blot guldværdien. Papirpenge kan miste deres værdi ved inflation, men det guld du ejer kan politikere ikke ødelægge værdien af.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

5 svar til Den danske krones værdi i guld i 1873 og i dag. 99% værditab.

  1. Bagmanden siger:

    Godt indlæg! Underfundigt, finurligt og samtidig interessant og oplysende🙂

  2. Nydelig mønt. Der skulle være en god chance for at det er en 1. årgang, 1873.

  3. Jan Fyhn siger:

    Guld og sølv er nutidens eneste rigtige penge. Kina lukkede for et stykke tid siden ned for handlen med metal fundet i deres miner – de havde fundet ud af at guld var mere end guld.

    Der findes stadig gode guld- og sølv handlere på nettet, hvor man kan få det til rimelige priser. Jeg købte f.eks. 8 kinesiske sølvmønter a’ 22 gr. for kr. 119,-

    Men tænk lige engang på dem, som brugte tusind/millionervis af kroner, da guld kostede $500. Alle himlede op og sagde at det var alt for dyrt. Så ramte det 800, 1000, 1200, 1300 og nu næsten 1400$ for en oz.

  4. Lars siger:

    Bare der var flere i Danmark der forstod vores pengesystem….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s